Kvalitet - Miljø - Arbejdsmiljø

Hjælp til forståelse af krav, implementering og certificering 


Opbygning og implementering af ledelsessystemer (ISO 9001/14001/45001/3834-2 og FPC EN 1090)


Hjælp til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer iht. EN 1090 og CPR (EU)305/2011

Udarbejdelse af teknisk dokumentation og CE mærkning (Maskindirektivet mfl.)

Udarbejdelse af dokumentation til produktgodkendelse og produktcertificering


Introduktion til standarder og oplæring af den nye QHSE ansvarlige

Undervisning i BEK 428, oplæring i interne eftersyn af tekniske hjælpemidler (sagkyndig medarbejder)


Intern- og ekstern audit, herunder leverandøraudit

Projektopgaver


Virksomhedens værdier

Virksomheden "Katalysator" er grundlagt i 2020 af Elisabeth Stranne Persson.


Elisabeth har stor erfaring med forståelse af standarder, direktiver, lov- og myndighedskrav, og har gjort det til hendes spidskompetence at hjælpe virksomheder med at overholde kravene på en sådan måde, at det giver en værdi for virksomheden. 


Ved at implementere et ledelsessystem kan virksomheden styre processer og flow, og kan gennem opsamling af data forbedre både virksomhedens performance, kvalitet og kundetilfredshed - Hvilket alt sammen er med til at øge bundlinjen og kundekredsen. 


Der sættes specielt fokus på at udarbejde værdiskabende ledelsessystemer, som er nemme at arbejde med i hverdagen.

Hvad, hvorfor og hvordan?

kort fortalt...

Ledelsessystemer - Ved at implementere et ledelsessystem, fastlægges en struktur for processer, løbende forbedringer, effektivitet og kundetilfredshed. Ved at optimere processer og reducere spild sikrer et ledelsessystem altså en mere effektiv drift, som opleves gennem produktive og glade medarbejdere, høj kundetilfredshed og profit. Certificering af virksomheder iht. ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001 er ofte et kundekrav, og opleves som en styrket konkurrenceevne. Opbygning og implementering af ledelsessystemer, tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed og allerede eksisterende processer - Forbi vi ved, at ikke alle virksomheder er ens.  


Intern/ekstern audit - Formålet er at sikre overensstemmelse mellem virksomhedens processer og en given standard eller lovgivning. Den interne audit foregår, som et besøg i virksomheden, hvor auditoren gennem spørgeteknikker og gennemgang af processer og forretningsgange, undersøger om virksomheden lever op til de fastlagte krav. Efter audit, udarbejdes en auditrapport, som indeholder resultatet af audit samt evt. afvigelser, kommentarer og forbedringsforslag. En intern audit kan også anvendes som et hjælpemiddel til at fastlægge eventuelle mangler, for at nå i mål med en virksomhedsgodkendelse eller -certificering. Ekstern audit udføres på samme måde, dog hos leverandører eller samarbejdspartnere. Katalysator Consulting varetager gerne eksterne audit på vegne af vore kunder.


Dokumentation - Dokumentation fylder mere og mere. Et produkt er ikke længere blot et fysisk stykke metal, træ eller plast, men består også af dokumenter, brugervejledninger, erklæringer og mærkninger. Katalysator Consulting står klar til at hjælpe med at forstå kravene for det specifikke produkt, og hjælper gerne med udarbejdelse af dokumentationen. Som eksempler på dette kan nævnes: Tekniske specifikationer på produkter underlagt 2006/42 EF Maskindirektivet og CE-mærkning af bærende stålkonstruktioner jf. CPR 305/2011 og EN 1090.


Sagkyndigt eftersyn - De fleste virksomheder har tekniske hjælpemidler i form af maskiner, værktøj, reoler, stiger, transportudstyr eller andet, som alt sammen er underlagt lovpligtige periodiske eftersyn. Formålet med et eftersyn er at sikre at det tekniske hjælpemiddel er forsvarligt at anvende, og ikke udgør en fare for medarbejderen som anvender dette. Eftersyn er lovpligtige og skal foretages af en sagkyndig som har kendskab til kravene i de relevante bekendtgørelser. Katalysator Consulting kan hjælpe med oplæring af interne sagkyndige eller forestå visse eftersyn af de tekniske hjælpemidler.


Projektopgaver - Med mange års erfaring indenfor en række forskellige brancher, kan jeg tilbyde min assistance indenfor flere typer af projektopgaver. Ræk gerne ud til mig, for en uforpligtende snak. Ved projektopgaver som ligger uden for mine egne kompetencer, har jeg en række dygtige samarbejdspartnere, som jeg gerne henviser til. Med samarbejde kommer man længst.

 

Hvem er jeg?

Elisabeth Stranne Persson


Konsulent inden for kvalitet- miljø og arbejdsmiljø. Mere end 14 års erfaring med ledelsessystemer, lovkrav og audit. Uddannet indenfor bla. Kvalitetskoordinering, ATEX direktiverne, Lead Auditor, LEAN Six Sigma Manager og Maskinkonstruktion. 


Tidligere arbejdet som bla. Kvalitetschef i produktionsvirksomhed med svejsning som kritisk proces, QHSE Manager i udviklingsvirksomhed med fokus på elektroniske produkter og kvalitetskonsulent inden for vindmølleindustri og elektronik.


Privat er jeg gift med Michael og bosiddende i Midtjylland.


Min mission med Katalysator Consulting er at hjælpe mindre- og mellemstore virksomheder med at navigere i en verden af krav, og gøre rejsen så overskuelig og værdiskabende som muligt.


Samarbejdspartnere

Anders Juul Hansen


Svejseingeniør (IWE), svejseinspektør (IWI-C, VTII), Cand. Polyt. og ISO 9001 auditor. Erfaring med svejserådgivning, audits og svejse-/loddecertifikater

Valcert


Akkrediteret certificeringsorgan. ISO 9001, ISO 45001, ISO 14001, ISO 13485, ISO 22000, DS 21001 og ISO 27001. Valcert har fokus på værdiskabende certificering og tillidsfuld relation mellem certificeringsorgan og kunde

Bruun Inspektion


Akkrediteret certificeringsorgan. ISO 9001, ISO 45001, ISO 14001, ISO 3834-2 og

EN 1090. Specialist inden for trykbærende udstyr og opstillingskontrol. Bruun Inspektion har målsætningen altid at yde teknisk bistand af høj kvalitet.

Kundereferencer

Michael De Fries Jensen, ejer

Dansk Varmepumpe Teknik

ISO 9001 kvalitetsledelsessystem + VE 

Lars Tang, ejer

Mano Teknik

ISO 9001 kvalitetsledelsessystem

Gitte Bernhardt Thams, QHSE koordinator

H.T Hydraulik A/S & Hvamø A/S

ISO 9001 kvalitetsledelsessystem / EN 1090 FPC

Elisabeth er dygtig!  Det lykkedes for hende at guide og vejlede en noget tungnem håndværker gennem etablering af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og en VE Varmepumpe godkendelse. Det er helt sikkert de bedste penge jeg har brugt til rådgivning.

Elisabeth skærer tingene til benene og gør det overskueligt at forstå og arbejde med systemerne.


Det er et helt unikt tilpasset system så jeg ikke skal navigere i punkter og afsnit som ikke er aktuelle for min virksomhed. Elisabeth er hurtig og pligtopfyldende, og ikke mindst overbærende i forhold til en ubehjælpelig håndværker. Professionel hjælp og vejledning samt guidning i brugen af systemerne med humor og pædagogiske evner

En fantastisk kvalitetsrejse, sammen med en guide der forstår at skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige. Kort sagt har vi fået et certifikat der ikke bare er godkendt, men højner, og hjælper os i det daglige arbejde.

Elisabeth er vores konsulent, og gør det super godt. Hun er fleksibel og yder hjælp når vi som virksomhed (H.T.Hydraulik A/S og Hvamø A/S) har brug for det.
Vi er på vej til at udnytte, at vi er certificeret meget mere - den ros skal Elisabeth have, da hun guider og motiverer os til at blive bedre med kvalitetsarbejdet

Michael Eberhardt & Michael Bjerregaard, ejere

MEB Smedie og overfladebehandling ApS

DS/EN ISO 3834-2 / EN 1090 FPC

Vi har i forbindelse med implementering af ISO 3834 samt EN 1090, benyttet os af Elisabeth fra Katalysator Consulting som konsulent, til at hjælpe os igennem og få certifikaterne i hus.

Elisabeth er yderst behagelig og samtidig meget professionel, hun har helt styr på alle detaljer og lovstof i forbindelse med dette.

Vi syntes også den økonomiske del har været mere end rimelig, vi har haft telefonisk kontakt for vejledning flere gange uden beregning.


Vi kan kun give Elisabeth vores aller bedste anbefalinger.

Åbningstider

(Tidspunkter aftales med kunde)

Mandag-fredag


07:00 - 18:00


Lørdag


Efter aftale


Søndag


Lukket

Kontakt os